Tribute Trio

  • Christina von Bülow: altsax
  • Søren Kristiansen: piano
  • Jesper Lundgaard: bas

Christina von Bülow, Søren Kristiansen og Jesper Lundgaard er alle vokset ud af swingtraditionen, og deler glæden ved den overflod af gode melodier, der er at hente i det gamle standardrepertoire.

Veludviklet sans for æstetikken, melodikken og ikke mindst romantikken i musikken, sat i scene af tre prisbelønnede og erfarne solister, kan næppe undgå at give et smukt resultat.

Denne trio finder sit udgangspunkt i en fælles fascination af en gammel plade fra 1956 med Stan Getz og Oscar Petersons Trio, og en tilsvarende med samme trio og Louis Armstrong som solist fra 1957 – hvorfor trioens navn TRIBUTE TRIO forekommer indlysende.

At finde ind til hver enkelt melodis sjæl og egenart, er hvad TRIBUTE TRIO tilstræber.

Tribute Trio – Blues in the night (recording by Jesper Lundgaard)